SKOLE STREJKE FOR KLIMAET

“Hvorfor skal vi i skole og studere for en fremtid, der snart ikke længere findes?” Sådan spurgte den 15-årige Greta Thunberg til klimademonstration i Helsinki.

Greta trodsede den svenske skolepligt, og strejkede for klimaet i tre uger op til det svenske rigsdagsvalg. Hun fortsætter strejken nu og fremover hver fredag. Hele Danmarks ungdom har nu chancen for at være med fredag d. 30 november, og vise de voksne, politikerne og andre beslutningstagere at hvis ikke klimaet tages alvorligt NU, er der heller ingen grund til at gå i skole.

Hvis ikke man kan være med foran Christiansborg, kan man være med foran sit lokale rådhus, på bytorvet, eller den plads hvor man bedst kan samles og blive set af flest mulige. Dette event er open source, for alle, af alle. Lav plakater, bannere, del eventet alle de steder I kan. #skolestrejke#schoolstrike

https://www.facebook.com/events/310047416257930/